De Kanariske Øer – hvilken skal man vælge?

map3

De Kanariske Øer består af syv hovedøer. Men de mest populære er Tenerife, Fuerteventura, Gran Canaria, og Lanzarote. Vi har undersøgt, hvad hver af disse øer har at byde på, så du kan få den ferie, der passer bedst til dig.

lanzarote

Lanzarote
Er den nordøstligste af De Kanariske Øer. Den er på størrelse med Bornholm og er samtidigt den mest solrige og tørre af dem alle. Er man sol-asylansøger er Lanzarote et sikkert hit, men det er ikke kun det ideelle vejr, der trækker. Faktisk er en fjerdedel af øen vulkansk ødemark. Det 510 m høje Timanfaya Mountain dominerer den vestlige del af øen og er faktisk en vulkan, der dog ikke har været i udbrud i mere end 250 år. V kan varmt anbefale en tur til toppen med bus, bil eller kamel – det er en oplevelse for livet.
Lanzarote er meget andet end Club La Santa. Den har således mere end 80 strande at vælge imellem – alle meget forskellige. Fra smukke, børnevenlige strande med roligt vand, strande med bølger og vind, der kan udfordre de fleste windsurfere og ugenerte strande, der ligger helt for sig selv.

teide

Tenerife
Tenerife er den største af De Kanariske Øer og domineres af Mount Teide, der med sine 3,718 m er det højeste punkt overhovedet på spansk territorium. Teide rejser sig majastætisk midt på øen og er samtidig en slumrende vulkan, der dog ikke har været i udbrud siden 1798. Syd for Teide er vejret normalt tørt og meget solrigt. Nordpå er temperaturerne normalt en del lavere, der kommer mere nedbør, og alt er mere grønt. Det nemmeste er at køre op ad vulkanen indtil 2.350 m. Herefter tager man svævebanen ca. 1.200 længere op. Vil man helt op på toppen kræver det tilladelse fra de lokale myndigheder. Uanset om man får de sidste meter med, er udsigten fantastisk, ligesom naturen omkring vulkanen er utroligt varieret og en stor oplevelse i sig selv. Det kan være ret koldt så højt oppe, helt ned omkring frysepunktet, så du bør medbringe trøje og vindjakke.
En passende, eksotisk afslutning efter en dag på Teide vil være en dukkert fra en af øens berømte, sorte sandstrande.
Udover en enstående natur har Tenerife også masser af turistattraktioner i form af forlystelsesparker, museer, vandsportsaktiviteter, etc. – samt masser af gode natklubber, hoteller, cafeer og restauranter med spændende specialiteter, som alt sammen bidrager til at gøre Tenerife til et feriemål, man vender tilbage til år efter år.

canaria3

Gran Canaria
Den tredje største, kanariske ø er Gran Canaria og har den største befolkning. Den byder på en blanding af gyldne og grå strande afhængigt af, om man tager nord- eller sydpå. Overalt er der fremragende muligheder for vandreture i det kuperede terræn. Hvad angår solskin, er der lokaliteter på øen, hvor man hævder at have 350 dage med solskin om året! Hvis du kan lide at gå på opdagelse, skal du tage op på nordkysten med dens vilde strande – eller gå i kast med de vulkanske landskaber i øens indre.

fuerteventura

Fuerteventura
Den næststørste af De Kanariske Øer er Fuerteventura 100 km fra det nordvestlige Afrikas kyst. Denne ø har meget at tilbyde sine besøgende. Der er meget lidt nedbør, så her behøver du ikke at være nervøs for, at din ferie skal drukne i regn.
Ønsker du at opleve noget anderledes, skal du tage til Parque Natural de las Dunas (Dunes National Park), som er blevet beskrevet som Europas Sahara. Tæt på Corralejo resortet ligger Isla de Lobos (Sælernes Ø), som i øvrigt har 130 arter af planter, men ingen sæler! Det tager ca. 40 min. med færge at komme til Las Palmas på Gran Canaria, hvis du har lyst til lidt shopping på ferien.

Reklamer